Vision & Mission

VISION
Ensemble MidtVest spiller traditionel kammermusik på højeste kunstneriske niveau og udvikler sin egen klang ved hjælp af fri improvisation. Samspil med repræsentanter for andre kunstarter og musikgenrer indgår med jævne mellemrum i det kunstneriske program.

Ensemble MidtVest optræder på sin midt- og vestjyske hjemmebane, hvor det kunstneriske program jævnligt suppleres med formidlingsaktiviteter til både børn og voksne, samt andre steder i Danmark og i udlandet.
Ensemble MidtVest brander Danmark og særligt Midt- og Vestjylland ved jævnlige koncerter på højprofilerede koncertsteder herhjemme og i udlandet samt gennem indspilninger, begge dele under særlig hensyntagen til dansk repertoire.

MISSION
Ensemble MidtVest forener en omfattende lokal aktivitet med store internationale ambitioner. Ensemblet er bredt anerkendt i ind- og udland for sit høje kunstneriske niveau. Ensemble MidtVest er en uundværlig kulturdynamo i det lokale og sikrer jævnligt nye publikumssegmenter til musik i almindelighed og den klassiske musik i særdeleshed.

Ensemble MidtVest udbreder og øger kendskabet til den klassiske musik blandt børn og unge samt bidrager til udviklingen af musikalske talenter lokalt, nationalt og internationalt.

Ensemble MidtVest synliggør dansk musik såvel som den særlige basisensemblemodel i udlandet og brander således både Danmark og Midt- og Vestjylland som områder, der på enestående måde støtter den klassiske musik.

 

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Birk Centerpark 8 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk