Pekka Kuusisto, violin

The Telegraph har beskrevet ham som en musiker, “som helt sikkert har den mest personlige lyd blandt nulevende klassiske violinster”. Pekka Kuusisto er internationalt kendt for hans friske tilgang til repertoiret. Som fortaler for den ny musik samarbejder Kuusisto jævnligt med komponister som Nico Muhly og Thomas Adès og spillede desuden verdenspremieren af Sebastian Fagerlunds violinkoncert. Den efterfølgende indspilning af værket med det finske Radiosymfoniorkester blev udgivet på BIS i starten af 2015 og fik udbredt kritikerros. Fremtidige indspilningsplaner inkluderer Sibelius’ Violinkoncert med Pekka som dirigent for og solist med Tapiola Sinfonietta samt traditionel finsk runesang.

I denne sæson vender Kuusisto tilbage til Scottish Chamber Orchestra, City of Birmingham Symphony og Toronto Symfoniorkester og debuterer med Bambergersymfonikerne. Som solist var den foregående sæsons højdepunkter koncerter med Seattle og BBC Skotlands Symfoniorkestre, MDR Symfoniorkester Leipzig og Orquesta Sinfónica de Galicia. Som ivrig kammermusiker spiller Kuusisto ofte sammen med Anne Sofie von Otter, Simon Crawford-Phillips, Nicolas Altstaedt, Alexander Lonquich og Olli Mustonen. I denne sæson spiller han recitals på Bachwoche Ansbach, Concertgebouw i Amsterdam, Dortmund Koncerthus og Wigmore Hall i London.

Kuusisto er bredt kendt for sin evne til at dirigere ensembler fra sin violin. Fra januar 2016 bliver han kunstnerisk leder for ACO Collective – et strygeensemble, som forbinder musikerne fra the Australian Chamber Orchestra med Australiens mest talentfulde unge professionelle musikere for at producere innovative projekter over hele landet – og efter et langvarigt kreativt samarbejde med Saint Paul Chamber Orchestra får han rollen som kunstnerisk partner med ensemblet fra 2016/2017. I 2015 dirigerede han Deutsche Kammerphilharmonie Bremen på en udsolgt turné i Sydamerika. Desuden er han en regelmæssig gæst hos Gustav Mahler-kammerorkestret, Det Svenske Kammerorkester, Det Irske Kammerorkester og Britten Sinfonia.

Ud over hans mange internationale forpligtigelser, spiller og kuraterer Kuusisto ofte projekter i sit hjemland Finland. I denne sæson vender han tilbage til Helsinki Philharmonic Orchestra for at spille Sibelius’ Violinkoncert, dirigeret af Susanna Mälkki, og fejre 150-året for komponistens fødsel. Han er kunstnerisk leder af ”Our Festival”, der finder sted hvert år i Sibelius’ hjemland og som blev udnævnt til Festival of the Year blandt finske festivaler i 2011. Senere fik festivalen The State of Finland Music Prize for sin innovative programlægning.

Kuusisto samarbejder regelmæssigt med kunstnere på tværs af det kunstneriske spektrum og er blandt andet gået sammen med skuespilleren Seela Sella og instruktøren Kristian Smeds i den nye teaterproduktion Tabu på det finske nationalteater, hvor Kuusisto både er komponist og perfomer. I 2013 var Kuusisto modtager af Nordisk Råds Musikpris, hvor dommerne beskrev ham som “en violinist i den absolute elite”. Kuusisto spiller på en Giovanni Baptista Guadagnini-violin fra 1752, som venligst er udlånt af Den Finske Kulturfond.

 

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Bitten og Aage Damgaards Plads 2 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk