Cello – Jonathan Slaatto

Jonathan Slaatto (f. 1977) har været medlem af Ensemble MidtVest siden 2002.

Som medlem af Trio Ondine har han vundet første- og andenpriser ved konkurrencer som bl.a. ARD Musikkonkurrencen i München, Melbourne International Music Competition, Joseph Haydn Wettbewerb Wien og Parkhouse Award London.

Senere har han optrådt i Wigmore Hall, Berlin Konzerthaus, Sendesaal Frankfurt, Prades Festivalen, Aldeburgh Festival, Orford Festival Canada, MIDEM i Cannes for at nævne nogle. Han har med Trio Ondine virket som DR kunstner i 2001/2002 og Artist in Residence ved Filharmonien i Duisburg og været repræsenteret af BBC’s New Generation Artists.

Han har optrådt som solist med bl.a. BBC Scottish Symphony Orchestra og DR SymfoniOrkestret.

Han har givet masterclass ved Lake District Festival i England og undervist i kammermusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Jonathan har studeret cello hos Torleif Thedéen ved Edsbergs Musikinstitut i Stockholm samt kammermusik hos Alban Berg-kvartetten i Köln og Ralf Gothoni i Helsinki.

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Bitten og Aage Damgaards Plads 2 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk