Klarinet – Tommaso Lonquich

Tommaso Lonquich har studeret på University of Maryland (USA) og på Escuela Superior de Musica Reina Sofía (Madrid/Spanien). Sidstnævnte belønnede ham med den prestigefulde årlige pris, overrakt af Dronningen af Spanien. Hans hovedlærere har været Michel Arrignon, Loren Kitt, Alessandro Carbonare og François Benda.

Tommaso er anmelderrost som en “formidabel klarinettist” og for sin “overdådige tone” samt “mesterlig beherskelse og passion i sit spil”. Ud over at være klarinettist i Ensemble MidtVest, er Tommaso medlem af Chamber Music Society of Lincoln Center i New York, som han jævnligt optræder med i USA og turnerer med.

Tommaso har stået på verdens mest prestigefulde scener (Carnegie Hall, Alice Tully Hall, Suntory Hall, Salle Pleyel), og har bl.a. spillet med Pekka Kuusisto, Carolin Widmann, Wu Han, David Finckel, Nicolas Dautricourt, Sergio Azzolini, Maximilian Hornung, Ida and Ani Kavafian, Yura Lee, Umberto Clerici, Gil Kalish, Gilles Vonsattel, Alexander Lonquich, Annaleen Lenaerts, and the Zaïde, Vertavo, og Den Danske Strygekvartet.

Tommaso Lonquich optræder jævnligt som solo-klarinettist med the Orchestra Leonore (Pistoia/Italien) og Kammerorkestret i Mantua og har samarbejdet med dirigenter så som Zubin Mehta, Vladimir Ashkenazy, Fabio Luisi og Leonard Slatkin.

Han er medlem af den kunstneriske ledelse af KantorAtelier, et pulserende kultursted i Firenze (Italien), dedikeret til at udforske musik, teater, kunst og psykoanalyse, ligesom han har været med til at grundlægge pladeselskabet KantorAtelier Music.

Ensemble MidtVest · Bitten og Aage Damgaards Plads 2 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · kd.vm1576457304e@ofn1576457304i1576457304