Sergio Azzolini

I sommeren 2014 tiltrådte den italienske fagottist Sergo Azzolini som kunstnerisk konsulent for Ensemble MidtVest.

Sergio Azzolini er en af samtidens mest innovative og alsidige fagottister. Han er født i 1967 i Bolzano i Italien og begyndte sine første studier i sin hjemby hos Santi Romano på Musikkonservatoriet ”Claudio Monteverdi”. Senere studerede han hos Klaus Thunemann på musikkonservatoriet i Hannover. Samtidig var han solo-fagottist i the European Union Youth Orchestra.

Sergio Azzolini har vundet mange prestigefulde konkurrencer, heriblandt Carl Maria von Weber-konkurrencen, ‘Prague Spring’-festivalens konkurrence og ARD-konkurrencen i München. Igennem ti år spillede han sammen med den meget succesfulde Ma’alot Quintet.

Foruden hans solo-karriere som fagottist med et moderne instrument har Sergio Azzolini samtidig spillet barokmusik på datidens originale instrumenter. Som barokfagottist var han medlem af continuo-gruppen i både Ensemble Baroque de Limoges og Concentus Musicus Wien. Som solist har han optrådt med ensemblet Sonatori de la Gioiosa Marca, L’ Aura Soave di Cremona og La Stravaganza Köln, Holland Baroque Society, Accademia Bizantina samt Händel-festivalens orkester i byen Halle i Tyskland. Siden 2013 har Sergio haft sit eget barokorkester: L’Onda Armonica.

I perioden 2002 til 2007 var Sergio Azzolini kunstnerisk leder for orkestret Kammerakademie Potsdam. Sammen med sit orkester udforskede han og optrådte han med et bredt repertoire som spændte fra barokmusik til en del uropførelser. Desuden stod han i spidsen for fire meget succesfulde operaproduktioner: ‘La fida Ninfa’ af Antonio Vivaldi, ‘Le nozze di Dorina’ af Baldassare Galuppi og i 2010 ‘Montezuma’ af Karl Heinrich Graun. I 2011 dirigerede Sergio Azzolini igen Kammerakademiet i en iscenesat version af Mozart’s “Le nozze di Figaro” i Potsdam.

Sergio Azzolini er internationalt efterspurgt. Både som solist, kunstnerisk leder og dirigent arbejder han med forskellige ensembler og orkestre, som spiller på både moderne og historiske instrumenter. Repertoiret består hovedsageligt af musik fra 17- og 1800-tallet.

Sergio har indspillet et stort antal CDer, der har vundet mange prestigefulde priser og viser ekstraordinær stilistisk diversitet. Han arbejder på nuværende tidspunkt på en komplet indspilning af Antonio Vivaldis 39 fagotkoncerter på pladeselskabet Opus 111/Naïve’s Vivaldi Edition, som allerede nu har høstet en del prestigefyldte priser.

Siden 1998 har Sergio Azzolini været fagot- og kammermusikprofessor på Hochschule für Musik i Basel.

(opdateret 30.04.2017)

 

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Birk Centerpark 8 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk