Projektmanager – Nicholas Pilvang

Født 1980.

Ansat ved Ensemble MidtVest siden januar 2007.

Nicholas har altid beskæftiget sig med musik. Han begyndte som 4-årig at spille violin. Fra 1995-2002 studerede han violin og bratsch hos professor Tim Frederiksen. Fra 2002-2006 studerede han bratsch på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Tim Frederiksen, Johannes Eskær og Dmitri Golovanov.

Sideløbende har han studeret teori og komposition privat i perioder ved Torben Ellegaard Frederiksen, Steffen Bro Christensen og Mogens Christensen. Han har siddet som formand for Lyngby-Taarbæk SymfoniOrkester fra 2002-2007, og inden da et år i bestyrelsen som menigt medlem. Siden 2006 har han desuden studeret direktion hos Morten Ryelund.

Som komponist har han deltaget i workshops med både Sjælland Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Han modtog desuden et Toårigt Igangsætningsstipendium fra Statens Kunstfond i 2000-2001.

Sideløbende med jobbet som projektmanager for Ensemble MidtVest spiller han i forskellige sammenhænge som freelance-musiker.




Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Bitten og Aage Damgaards Plads 2 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk