Ensemble MidtVest

EMV spiller kammermusik og skaber musikalske oplevelser helt udover scenekanten.

 

Vi lever i spændingsfeltet mellem traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater, hvor vi udfordrer kammermusikkens udtryksmuligheder, og udfolder de sidste 500 års klassiske repertoire og fri improvisation.

 

Vi ønsker at skabe en personlig relation til publikum og gøre den musikalske oplevelse nærværende og relevant for et bredt publikum. Det gælder både når vi møder publikum i – og udenfor koncertsalen. For musik er en ret – ikke et privilegium, og derfor er vi med til at sikre lige adgang til klassisk musik i yderområderne og danne rammerne for lokale fællesskaber og talentudvikling.

 

EMV blev etableret i 2002 og består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygetrio, en blæserkvintet og en pianist.

Fokusområder

Vi formidler musikalske oplevelser med afsæt i de sidste 500 års klassiske repertoire og fri improvisation.

Vores traditionelle kammerkoncerter tæller bl.a. koncertserier som ”Den klassiske serie”, der byder på de bedste og mest populære værker fra kammerrepertoiret, portrætkoncerter af ensemblets musikere samt koncerter med internationalt anerkendte solister og samarbejdspartnere fra ind-og udland.

En af vores fornemmeste opgaver er at sikre, at børn og unge i vores lokalområde har mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet og møde områdets professionelle musikere.

Det sker både når vi spiller familiekoncerter, deltager i talentudviklingsprojekter og giver skolekoncerter ude i klasseværelserne.

Med vores outreach-aktiviteter giver vi publikum mulighed for at møde musikken i anderledes rammer, når vi bl.a. udfolder de klassiske toner i boligforeningen, på hospitalsgangen eller i dagligstuen.

De intime formater bringer musikken helt tæt på publikum, og bidrager enten til allerede eksisterende fællesskaber eller danner rammen for nogle helt nye.

Musikere

Charlotte Norholt

Fløjte

Peter Kirstein

Obo

Tommaso Lonquich

Klarinet

Yavor Petkov

Fagot

Neil Page

Horn

Nicolas Dautricourt

Violin

Sanna Ripatti

Bratsch

Jonathan Slaatto

Cello

Martin Qvist Hansen

Klaver

Charlotte Norholt

Fløjte

Charlotte Norholt har været ansat i Ensemble MidtVest siden 2006.

Hun er kendt som en fløjtenist, der optræder i mangeartede sammenhænge og ubesværet skifter imellem genrer og virke. Foruden Ensemblet MidtVest er Charlotte medlem af Århus Sinfonietta, som fokuserer på ny dansk kompositionsmusik og Århus Bachselskab, som udelukkende opfører musik af mesteren J.S. Bach.
Derudover spiller hun barokfløjte i forskellige sammenhænge, og er jævnligt at finde som solofløjtenist i diverse symfoniorkestre, som f.eks. Aalborg Symfoniorkester og Luzern Sinfonieorchester, Schweiz.
Hun har tidligere været ansat som solofløjtenist i Århus Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Randers Kammerorkester.

Charlotte har vundet priser ved Carl Nielsens internationale fløjtekonkurrence, Internationalen Kuhlau Wettbewerb, og AUT’s konkurrence for ny musik og har optrådt i koncertsale over hele Europa, USA og Sydamerika. Bag sig har hun en lang række indspilninger med bl.a. Ensemble MidtVest, og har høstet rosende ord som: “Charlotte Norholt spiller så gnisterne fyger.” – “ Hun har en vidunderlig klang der bevæger sig fra det helt blide hen over en stor fyldighed og videre over i det livlige.” – “Dette er fløjtens urstemme!”

Udover at være fløjtenist er Charlotte yogalærer, og hun fletter ofte de to genrer sammen, f.eks. ved at skabe luksuriøse yogaklasser med livemusik, bruge mindfulness i koncerter, eller lave meditation sessions med improviseret musik.

Charlotte er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2000, med efterfølgende studier i Paris hos solofløjtenist Claude Lefebvre. Derudover masterclasses med Patrick Gallois, Philippe Bernold, Andreas Blau og Jana Semerádová (traversfløjte).

Peter Kirstein

Obo

Peter Kirstein begyndte sin musikalske karriere i den kendte Tivoli-Garde i København. Derefter blev han i 1994 optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos doc. Bjørn Carl Nielsen og prof. Ole-Henrik Dahl, afsluttende med en vellykket debut fra solistklassen. Derudover har han studeret hos prof. Jean-Louis Capezzali på Conservatoire de Musique de Lyon og deltaget i masterclasses med prof. François Leleux, prof. Thomas Indermühle, prof. Erik Niord-Larsen og prof. Alf Nilsson.

Peter Kirstein er modtager af bl.a. ”Jacob Gades Musikpris”, ”Anne-Marie Mortensens Legat”, ”Lyngby-Taarbæk Kommunes Musikpris” samt ”I.K. Gottfrieds Jubilæums-pris”.

Ved siden af hans virke som kammermusiker har han også stor orkestererfaring. Han har spillet med alle store orkestre i Danmark som DR SymfoniOrkestret, Det Kongelige Kapel, Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, samt orkestre i Tyskland, England og Sverige.

Siden september 2004 har Peter Kirstein været oboist i Ensemble MidtVest. Derudover er han en aktiv barokoboist og kammermusiker i mange andre sammenhænge.

Tommaso Lonquich

Klarinet

Tommaso Lonquich har studeret på University of Maryland (USA) og på Escuela Superior de Musica Reina Sofía (Madrid/Spanien). Sidstnævnte belønnede ham med den prestigefulde årlige pris, overrakt af Dronningen af Spanien. Hans hovedlærere har været Michel Arrignon, Loren Kitt, Alessandro Carbonare og François Benda.

Tommaso er anmelderrost som en “formidabel klarinettist” og for sin “overdådige tone” samt “mesterlig beherskelse og passion i sit spil”. Ud over at være klarinettist i Ensemble MidtVest, er Tommaso medlem af Chamber Music Society of Lincoln Center i New York, som han jævnligt optræder med i USA og turnerer med.

Tommaso har stået på verdens mest prestigefulde scener (Carnegie Hall, Alice Tully Hall, Suntory Hall, Salle Pleyel), og har bl.a. spillet med Pekka Kuusisto, Carolin Widmann, Wu Han, David Finckel, Nicolas Dautricourt, Sergio Azzolini, Maximilian Hornung, Ida and Ani Kavafian, Yura Lee, Umberto Clerici, Gil Kalish, Gilles Vonsattel, Alexander Lonquich, Annaleen Lenaerts, and the Zaïde, Vertavo, og Den Danske Strygekvartet.

Tommaso Lonquich optræder jævnligt som solo-klarinettist med the Orchestra Leonore (Pistoia/Italien) og Kammerorkestret i Mantua og har samarbejdet med dirigenter så som Zubin Mehta, Vladimir Ashkenazy, Fabio Luisi og Leonard Slatkin.

Han er medlem af den kunstneriske ledelse af KantorAtelier, et pulserende kultursted i Firenze (Italien), dedikeret til at udforske musik, teater, kunst og psykoanalyse, ligesom han har været med til at grundlægge pladeselskabet KantorAtelier Music.

Yavor Petkov

Fagot

Yavor Petkov er født i 1980 i Sofia, Bulgarien. Han fik sin første fagotundervisning i Sofia, da han var 12 år gammel. I 1993 blev han optaget på musikskolen ”Lubomir Pipkov” i Sofia hos Peter Kotzev. I 1998 påbegyndte Yavor sin uddannelse på Hochschule für Musik und Theater i Hannover hos professor Dag Jensen.

Under sine studier deltog Yavor regelmæssigt i kammermusikkurserne på Villa Musica i Frenswegen. I 2004 fik Yavor sin første kontrakt hos Freiburg Symfoniorkester. Samtidig har han regelmæssigt spillet med Radiofilharmonien i Hannover, Statsoperaen i Hannover, Konzerthausorchester Berlin, Malaysias Filharmoniske Orkester og New Zealand Symfoniorkester. Yavor har været en del af Ensemble MidtVest siden 2012.

Neil Page

Horn

Medlem af Ensemble MidtVest siden 2010.

Neil Page (f. 1979) er født i Pontypridd, Wales. Neil begyndte at spille horn som 11-årige på den lokale musikskole. I 1999 kom han ind på the Royal Welsh College of Music and Drama, hvor han studerede hos Ian Fisher. Efterfølgende studerede han på the Royal Northern college of Music hos Jonathon Goodall.

Efter endt uddannelse i 2002 arbejdede Neil et år som freelancer, hvor han spilled med mange forskellige ensembler bl.a. som solohornist i Guangzho Symfoniorketret i Kina. I 2003 vandt Neil en fast stilling i Ochestra do Algarve i Portugal, hvor han har arbejdet indtil sommeren 2010.

Nicolas Dautricourt

Violin

Nicolas Dautricourt

Sanna Ripatti

Bratsch

Sanna Ripatti har været medlem af Ensemble MidtVest siden 2002.

Sanna har studeret bratsch i Saarbrücken, Tyskland hos Diemut Poppen, i Edsberg, Sverige hos Björn Sjögren, og i Lahti, Finland hos Arvo Haasma.

Hun har hentet sin store inspiration og viden om kammermusik hos bl.a. Eduard Brunner, Ferenc Rados og Tim Frederiksen,og som hun glædeligt sætter i spil, når hun formidler musikken på indlevende vis til publikum. Udover bratschen brænder Sanna for at formidle den klassiske musik til nye publikummer.

Sanna er desuden uddannet psykoterapeut.

Jonathan Slaatto

Cello

Jonathan Slaatto har været medlem af Ensemble MidtVest siden 2002.

Han er en erfaren kammermusiker, der elsker at spille med andre musikere og sætter særlig stor pris på at opleve kontakten til publikum i små såvel som store rum. Han har været dedikeret fra den dag, han kom ind i faget, og han har siden hen arbejdet med høj intensitet, hvilket har gjort han til vinder af flere internationale konkurrencer. Med tiden er det dog glæden over arbejdet med musikken, der driver værket.

Jonathan er desuden en passioneret underviser og er en del af den kunstneriske ledelse af Schackenborg Musikfest.

Han blev præget af lærere som bl.a. professor Torleif Thedeen, Alban Berg Kvartetten, Ferenc Rados, Tim Frederiksen, Ralf Gothoni og Niels Sylvest Jeppesen.

Martin Qvist Hansen

Klaver

Den danske pianist Martin Qvist Hansen har været medlem af Ensemble MidtVest siden 2002.

Som medlem af Trio Ondine har han desuden vundet og modtaget priser i konkurrencer som ARD konkurrencen, Melbourne kammermusikkonkurrence, Haydn konkurrencen, DR kammermusikkonkurrence, Parkhouse Award, Broadwood konkurrencen og Bratislava Int. klaverkonkurrence.

Han har været en del af BBC New Generation Artists programmet med optrædener i Wigmore Hall, Purcell Room og St. John Smith Square m.fl. samt medvirket i talrige radioproduktioner og live broadcasts med BBC. Yderligere Artist in Residence ved Duisburg Philharmonic med en række koncerter, og hos DR hvor han bl.a. spillede med DR Symfoniorkesteret under Gerd Albrecht. Sammen med Trio Ondine har han optrådt i en lang række koncerter og radioproduktioner med den franske bratschist Antoine Tamestit.

Han har givet koncerter steder som Herkules-saal, Sendes-saal Frankfurt, Gasteig München, Berlin Konzerthaus, Wien Konzerthaus, Palazzo Vecchio, Die Glocke Brehmen og Melbourne Symphony Hall. Deltaget ved festivaler som Aldeburgh, Prades, Mecklenburg Vorpommern, Schlesvig Hollstein, Midem, Haydn Festspiele, Schwetzingen, Orford og North Norfolk. Han har desuden optrådt med orkestre som BBC Scottish, Ålborg, Tivoli, Collegium Musicum og DR Sinfonietta og sammen med dirigenter som Michael Schønwandt, Giancarlo Andretta, Rolf Gupta og Ilan Volkov.

Som medstifter af Den Danske Klarinettrio har han været ”husensemble” ved Belfast Arts Festival 2018 med koncerter broadcastet af BBC og optrådt i Washington National Gallery, Nordic Museum Seattle og Nordens Hus Reykjavik. I 2020 er en turne med det danske kor Ars Nova planlagt med et nyskrevet værk af Peter Bruun.

Martin Qvist Hansen har medvirket på talrige CD-udgivelser og vundet en Danish Music Award for bedste kammermusikudgivelse.

Han underviser desuden ved Det Jyske Musikkonservatorium i klaver og kammermusik.

Administration

Klara Bernat

Ensemblechef

Morten Mosgaard

Kontorleder

Inga Marie Fabricius Rømer

Producent

Sanne Helene Højbjerg

PR- og kommunikationsansvarlig

Bestyrelsen

Annemette Færch

Formand, udpeget af bestyrelsen (Indtrådt 1.10.2017, ledelse og økonomi)

Søren Olesen

Næstformand, udpeget af Holstebro Kommune (Indtrådt 1.1.2022, politiker)

Peter Kirstein

Udpeget af Ensemblets musikere (Indtrådt 1.11.2014, medarbejder)

Ernst Brüchle Knudsen

Udpeget af Herning Kommune (Indtrådt 1.1.2018, politiker)

Peter Bech Vestergaard

Udpeget af Struer Kommune (Indtrådt 25.4.2023, politiker)

John Fogde

Udpeget af bestyrelsen (Indtrådt 1.1.2023, musik, ledelse)

Mads Bille

Udpeget af bestyrelsen (Indtrådt 1.10.2020, ledelse, musik)

Marie-Louise Erritzøe

Udpeget af bestyrelsen (Indtrådt 6.10.2022, PR, markedsføring)

Søren Juul Baunsgaard

Kulturchef i Herning Kommune, tilforordnet (Indtrådt 1.1.2019)

Henrik Majgaard

Ensemblets Venner, observatør (Indtrådt 2018)

Støttegivere