01.02.2018 / 17:00
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, 7500 Holstebro
Sergej Prokofjev (1891-1953)
Romeo & Julie, arr. for forskellige besætninger
Ensemble MidtVest
MUSIKKEN PÅ VRANGEN
Ved “Musikken på vrangen” vender vi bogstavelig talt musikken på vrangen og ser den efter i sømmene. Vi tager udgangspunkt i musik af Prokofjev og fortæller i en dialog med publikum om komponisten, perioden og værkets form. Alt sammen illustreret med musikeksempler – og selvfølgelig en live-gennemspilning af værket.
VINTERTONER
For fjerde gang inviterer vi til kammermusikfestivalen “Vintertoner”. Festivalen går på tur mellem ensemblets fire støttekommuner, og i år er turen nået til Holstebro. Med Shakespeare som den røde tråd gennem årets festival sætter vi fokus på musik og poesi i forskellige konstellationer. Fire dage med et mangefarvet program, der ud over mere traditionelle kammerkoncerter bl.a. byder på en vandrekoncert for hele familien, fællessang, musikgudstjeneste, en poesi-aften og en intim koncert med sangeren Jimmy Jørgensen, der synger Elvis Costellos ”Juliet Letters”, akkompagneret af ensemblets strygere.