Stjernemusik

13.11.2011 / 15:00

Herning, HEART

Billetter: kr. 100, BILLETnet

Himmelbestyreren. Sådan bliver Ole J. Knudsen kaldt. Han er planetarieleder på Steno Museet i Aarhus og kendt fra radioen, hvor han ofte fortæller om stjernerne. Han er en fænomenal formidler af nattehimlens hemmeligheder, og derfor var han det indlysende valg som guide til Det Jyske Ensembles koncerter med musik, inspireret af himmelrummet. Himlen og dens stjerner har fra tidernes
morgen fascineret mennesket. Gennem tiden er vores viden om himmelrummet nok vokset, men de ubesvarede spørgsmål har altid været flest – og inspirationskraften er forblevet intakt. Det Jyske Ensemble spiller ved denne koncert musik, hvor komponister har ladet sig inspirere af himmelrummets mystik med dets stjerner, planeter, tåger, ukendte fysiske fænomener og ufattelige afstande og tidsspand. I løbet af koncerten vil astronom Ole J. Knudsen fortælle om udviklingen i vores viden om nattehimlen. Hvilken betydning har denne udvikling haft for vor måde at leve livet på? Hvad har vi troet og tænkt? Og hvad kommer vi – med endnu mere viden – til at tænke og lade os inspirere af fremover? Kunst og naturvidenskab mødes denne aften og giver koncertgængerne et helt nyt syn på himmelrummet.

Værker af: Franz Schubert, Gustav Holst, Per Nørgård og Judith Weir

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Birk Centerpark 8 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk