Romantikkens Toner

14.10.2010 / 15:30

Nørre Vosborg

Billetter: 125,- / Unge under 18 år og studerende gratis
Arr. tlf. 97 48 48 97 eller info@nrvosborg.dk

Den unge tenor Mathias Hedegaard er solist, når Ensemble MidtVest afrunder årets Nørre Vosborg Kammermusikfestival. Ved denne koncert sætter Ensemble MidtVest fokus på den romantiske musik med ord. Nærmere bestemt lieden – den klaverledsagede sang, hvor følelser, associationer og sprog smelter sammen til en ny helhed. Oprindeligt var lieden tænkt opført under intime og private rammer omkring klaveret, men sangene var populære, og i starten af 1900-tallet blev reelle offentlige liedkoncerter med op til 2000 publikummer en realitet.

Franz Schubert må betragtes som den romantiske lieds opfinder. Han gav den i hvert fald sin endelige form og etablerede således en genre, som stort set alle efterfølgende tyske komponister bidrog til gennem næsten 150 år. Herunder Richard Strauss, som fører denne tradition til nye højder for til sidst også at afslutte den.

Koncerten indledes med et stykke dansk senromantik, nemlig Carl Nielsens blæserkvintet, der bedst kan beskrives som en samtale mellem fem instrumenter – let og munter og til tider med et stænk af melankoli. I kvintetten nærmer Carl Nielsen sig til tiden en frigørelse fra det tonale og den logiske udvikling, som vidner om det musikalske nybrud han i disse år var på vej mod.

Mathias Hedegaard, tenor
Ensemble MidtVest


PROGRAM

Carl Nielsen (1865-1931)
Blæserkvintet, opus 43

Richard Strauss (1864-1949)
Fem sange for tenor og klaver
Ach weh mir unglückhaftem Mann (opus 21, nr. 4)
Morgen! (opus 27, nr. 4)
Die Nacht (opus 10, nr. 3)
Das Rosenband (opus 36, nr. 1)
Ständchen (opus 17, nr. 2)

PAUSE

Franz Schubert (1797-1828)
Fire sange fra ”Die Winterreise” (D 911), for tenor og strygekvartet arr. Jens Josef
Erstarrung
Frühlingstraum
Mut
Der Leiermann

Franz Schubert
Fire sange for tenor, blæserkvintet og strygekvartet
arr.Benjamin Murashkin
Ganymed (D 544)
Frühlingsglaube (D 686)
Nachtstück (D 672)
Die Forelle (D 550)

 

Download hele fesitvalprogrammet her

Se sæsonprogram

Sæsonprogram 2016/2017
Sponsorer

Carnegie Hall, New York 2012


Mød Ensemble MidtVest på youtube…

Ensemble MidtVest · Birk Centerpark 8 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · info@emv.dk