Brahms

Med dette program giver vi jer en sjælden mulighed for at høre to ikoniske og inspirerende kammermusikværker af Brahms, som på bedste vis demonstrerer komponistens mange facetter. Den første kladde til strygekvartetten i c-mol blev fuldendt næsten et årti før værkets første opførelse, men blev i de mellemliggende ti år konstant redigeret til komponisten var tilfreds med resultatet. Brahms har efter sigende destrueret tyve tidligere forsøg på at komponere en strygekvartet, der skulle leve op til hans høje standard og være værdig efterkommer til kvartetter af Mozart og Beethoven. Der var derimod meget få værker skrevet for klarinetkvintet, da Brahms – som officielt allerede var gået på pension som komponist – redefinerede denne genre med et mesterværk. Inspirationen fik han efter at have hørt klarinettisten Richard Mühlfeld, og ud over en klarinetkvintet komponerede Brahms også en klarinettrio og to sonater. I ånd og form var Brahms inspireret af Mozarts fantastiske værk for denne kombination, men klarinetkvintetten af Brahms forbliver unik – umiskendeligt et værk af et geni.

PROGRAM

Johannes Brahms (1833-1897)

Klarinetkvintet i h-mol, opus 115

Strygekvartet i c-mol, opus 51 nr. 1

 

Ensemble MidtVest · Bitten og Aage Damgaards Plads 2 · 7400 Herning · Denmark · T +45 96 666 777 · kd.vm1575910411e@ofn1575910411i1575910411